Mange går med en idé til egen virksomhed i måneder eller år. Det, der holder dem tilbage, er sjældent selve idéen, men uvisheden om, hvad der skal ske først. Skal du have et CVR-nummer, før du sender den første faktura? Skal du have en revisor? Og hvornår er du egentlig selvstændig i myndighedernes øjne?
Her får du rækkefølgen, så du kan gå fra tanke til registreret virksomhed uden at springe over, hvor gærdet er lavest. Artiklen giver en overordnet vejledning. Regler og frister ændrer sig, så tjek altid de aktuelle krav hos Virk.dk, Skat og Erhvervsstyrelsen, og tag fat i en revisor, hvis du er i tvivl.
Start med at teste, om idéen kan bære
Før du går i gang med papirarbejdet, skal du vide, om nogen vil betale for det, du tilbyder. Tal med potentielle kunder, før du bruger penge. Spørg, hvilket problem de har, hvad de gør i dag, og hvad de ville betale for en bedre løsning. Du får hurtigt et billede af, om der er et marked.
Lav derefter et enkelt overslag over økonomien. Hvad koster det at drive virksomheden pr. måned, og hvor meget skal du sælge for at få det til at løbe rundt? Husk også at regne med, hvad du selv skal leve af. Mange glemmer sig selv i regnestykket, og det er en klassisk grund til, at nystartede virksomheder kommer i klemme.
Vælg en virksomhedsform
Når du har en idé, der holder, skal du vælge, i hvilken form du driver den. De mest almindelige for en ny virksomhed er enkeltmandsvirksomhed og anpartsselskab (ApS). Valget har betydning for hæftelse, skat, regnskab og administration, og det er værd at bruge tid på, fordi det kan være besværligt at ændre senere.
Kort fortalt er en enkeltmandsvirksomhed enkel at starte og administrere, men du hæfter personligt for virksomhedens gæld. I et selskab er virksomheden en selvstændig juridisk enhed, og udgangspunktet er, at du ikke hæfter personligt, men til gengæld er kravene til regnskab og stiftelse større. Er du i tvivl, så få en samtale med en revisor eller advokat, før du beslutter dig.
Det kan også hjælpe at skrive din idé ned på én side: hvem er kunden, hvad får de, hvad koster det, og hvordan finder de dig? Kan du ikke forklare det kort, er idéen sandsynligvis ikke skarp nok endnu. Det er bedre at opdage det ved skrivebordet end efter, du har bestilt visitkort og hjemmeside.
Find et navn og tjek, at det er ledigt
Dit virksomhedsnavn bliver en del af din CVR-registrering, dine fakturaer og din hjemmeside, så det skal vælges med omtanke. Søg i CVR-registret for at se, om navnet allerede bruges, og tjek, om der findes et domænenavn og et navn på sociale medier, du kan bruge.
Tænk også på, om navnet kan komme i konflikt med andres varemærker. Du kan ikke altid se det ved at google, så overvej at søge i varemærkeregistret, eller spørg en rådgiver, hvis navnet er vigtigt for din forretning. Det er langt billigere at opdage en konflikt nu end efter, du har bestilt skilte og tryksager.
Registrér dig og få dit CVR-nummer
CVR-nummeret er virksomhedens identitet over for det offentlige. Du får det ved at registrere virksomheden på Virk.dk, hvor du logger ind med MitID. Her oplyser du blandt andet virksomhedens navn, adresse, branche og ejerforhold, og hvilke registreringer du har brug for, fx moms og arbejdsgiverforhold.
Branchekode og adresse
Du skal vælge en branchekode, der beskriver din hovedaktivitet. Vælg den, der passer bedst, og tjek eventuelt med din revisor. Du skal også oplyse en adresse, og den bliver offentligt tilgængelig. Driver du virksomheden hjemmefra, bør du tænke over, om du ønsker din private adresse offentlig, og undersøge de muligheder, der findes for at beskytte den.
Moms og andre registreringer
Om du skal momsregistreres, afhænger af, hvad du sælger, og hvor meget du forventer at omsætte. Nogle brancher er momsfritaget, og for andre gælder der en omsætningsgrænse. Tjek reglerne hos Skat, for fejl her kan blive dyre. Har du medarbejdere, skal du også registrere dig som arbejdsgiver og sørge for de relevante indberetninger.
Sørg for tilladelser og forsikringer
Nogle brancher kræver autorisation, tilladelse eller anmeldelse, før du må starte. Det gælder fx fødevarer, visse håndværksfag, finansielle ydelser og en række andre områder. Spørg hos Erhvervsstyrelsen eller den relevante branchemyndighed, om din aktivitet er reguleret. Det er langt lettere at få det på plads, før du starter, end at rydde op bagefter.
Se også på forsikringer. Som selvstændig står du ofte selv med risikoen, hvis noget går galt. Overvej erhvervsansvarsforsikring, forsikring af udstyr og lokaler og din egen forsikringsdækning ved sygdom. Hvad du har brug for, afhænger af branchen, så få et overblik hos en forsikringsrådgiver og sammenlign tilbud.
Få styr på bogføring, bank og regnskab
Fra dag ét skal du kunne dokumentere, hvad der kommer ind og går ud. Der gælder regler for, hvordan virksomheder skal bogføre og opbevare bilag, så sæt dig ind i de aktuelle krav hos Erhvervsstyrelsen, og vælg et bogføringsprogram, der lever op til dem.
Åbn en separat erhvervskonto. Det gør det langt lettere at holde styr på økonomien og at dokumentere, hvad der er privat, og hvad der er virksomhed. Det gælder også, hvis du starter som enkeltmandsvirksomhed.
Overvej at tage en revisor eller bogholder med ombord tidligt. De fleste nye selvstændige sparer penge og frustration på at få sat bogføring, moms og skatteopgørelse rigtigt op fra starten. En revisor kan også hjælpe med at vurdere, hvor meget du bør lægge til side til skat.
Skriv også dine handelsbetingelser ned, før den første kunde bestiller. Hvad leverer du, hvad koster det, hvornår skal der betales, og hvad sker der, hvis kunden vil annullere eller klage? Det behøver ikke være en lang kontrakt, men klare aftaler beskytter både dig og kunden. Din faktura skal desuden indeholde bestemte oplysninger, og reglerne hos Skat og Erhvervsstyrelsen fortæller, hvilke.
Behandler du oplysninger om kunder eller medarbejdere, gælder der regler om persondata. Det kan være så enkelt som et kundekartotek eller en mailingliste. Sæt dig ind i grundreglerne hos Datatilsynet, så du ikke starter med en fejl, der kan koste dig tillid senere.
Husk dit eget økonomiske sikkerhedsnet
Som selvstændig har du ikke de samme rettigheder som lønmodtager. Spørg din a-kasse, hvilke regler der gælder for dig, hvis du er eller har været medlem, og hvordan en overgang til selvstændig påvirker din ret til dagpenge. Undersøg også, hvordan sygdom, barsel og pension fungerer, når du er din egen arbejdsgiver.
Mange vælger at starte ved siden af et job for at have en indkomst, mens virksomheden bygges op. Det kan være en klog løsning, men tjek din ansættelseskontrakt for regler om bibeskæftigelse og konkurrence, før du går i gang. Din arbejdsgiver kan have krav, du skal overholde.
Skat er et kapitel for sig. Din forskudsopgørelse skal afspejle, hvad du forventer at tjene, og du skal selv sørge for at betale det, du skylder, til tiden. Sæt løbende penge til side, så skatteregningen ikke overrasker dig.
Sådan kommer du i gang
Tag tingene i en fast rækkefølge, og brug listen som tjekliste:
- Test idéen med rigtige kunder, og lav et enkelt økonomisk overslag.
- Vælg virksomhedsform, og få sparring fra en revisor eller advokat.
- Tjek navn, domæne og eventuelle varemærker.
- Registrér virksomheden på Virk.dk, og få dit CVR-nummer.
- Afklar moms, tilladelser, forsikringer, bogføring og erhvervskonto.
Du behøver ikke have alt perfekt fra dag ét, men grundstenene skal være på plads. Starter du med styr på de formelle ting, kan du bruge din energi på det, der skaber omsætning: at finde kunder og levere værdi.
