Valget mellem enkeltmandsvirksomhed og ApS bliver ofte truffet på mavefornemmelse eller på råd fra en bekendt. Det er forståeligt, for forskellene er ikke altid lette at gennemskue. Men valget påvirker, hvem der hæfter for gælden, hvordan du betaler skat, hvor meget administration du får, og hvordan omverdenen ser på dig.
Her får du en jordnær gennemgang af de vigtigste forskelle, så du kan stille de rigtige spørgsmål til din revisor eller advokat. Vi nævner ingen konkrete beløb eller satser, for regler om kapital og skat ændrer sig. Tjek de aktuelle regler hos Erhvervsstyrelsen, Skat og Virk.dk, før du beslutter dig.
Hvad er forskellen i det store billede?
I en enkeltmandsvirksomhed er du og virksomheden juridisk set ét. Alt, hvad virksomheden tjener, er din personlige indkomst, og alt, hvad den skylder, skylder du. Der er ingen formel adskillelse mellem dine private og virksomhedens økonomiske forhold, selv om du bør holde dem adskilt i praksis.
Et anpartsselskab, ApS, er en selvstændig juridisk person. Det ejer sine egne aktiver, har sin egen gæld og betaler sin egen skat. Du ejer anparterne og er typisk også direktør, men selskabet og du er to forskellige parter. Det er kernen i alle de øvrige forskelle.
Husk, at der også findes andre former, fx interessentskab, aktieselskab og kommanditselskab. Det er sjældent dem, du som ny selvstændig står og vælger imellem. Du kan også støde på IVS i ældre artikler og vejledninger, men det er ikke længere en selskabsform, man kan vælge.
Det betyder ikke, at den ene form er bedre end den anden. De passer til forskellige situationer, og mange selvstændige skifter form undervejs, når virksomheden og deres behov ændrer sig. Spørgsmålet er derfor ikke, hvad der er rigtigt i al almindelighed, men hvad der passer til din virksomhed lige nu og de næste par år.
Hæftelse: hvem betaler, hvis det går galt?
Hæftelsen er for mange den vigtigste forskel. Som enkeltmandsvirksomhed hæfter du med alt, hvad du ejer, hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld. Det kan i yderste konsekvens omfatte din bolig og dine private opsparinger.
I et ApS er udgangspunktet, at du kun risikerer den kapital, du har indskudt. Kreditorerne kan ikke uden videre gå efter dine private ejendele. Der er dog vigtige forbehold. Hvis du har stillet personlig kaution, fx for et banklån eller en lejekontrakt, hæfter du for det, uanset selskabsformen. Og hvis du som direktør handler groft uforsvarligt, kan du i visse tilfælde blive personligt ansvarlig.
Det er altså ikke en garanti mod alt, men det er en reel buffer. Er din virksomhed forbundet med økonomisk risiko, fx store investeringer, dyrt udstyr, fejl der kan give erstatningskrav eller lange kontrakter, taler det for at overveje et selskab.
Penge ind i virksomheden: kapital og stiftelse
En enkeltmandsvirksomhed kan du starte uden at indskyde en bestemt kapital. Du registrerer den på Virk.dk og kan i princippet gå i gang med det samme. Det er en af de store fordele, når du vil teste en idé i lille skala.
For et ApS gælder der lovkrav om en minimumskapital, som skal indskydes ved stiftelsen. Beløbet er fastsat i selskabsloven, og du skal tjekke den aktuelle regel hos Erhvervsstyrelsen. Derudover skal der udarbejdes stiftelsesdokumenter og vedtægter, og selskabet skal registreres. Mange tager hjælp af en advokat eller revisor til det, hvilket giver en udgift, som du ikke har ved en enkeltmandsvirksomhed.
Husk også, at kapitalen ikke er tabt. Den er selskabets og kan bruges til at drive virksomheden, men du kan ikke bare tage den ud igen, som du vil. Det leder frem til spørgsmålet om, hvordan du får penge ud.
Skat: to forskellige systemer
I en enkeltmandsvirksomhed beskattes overskuddet som din personlige indkomst. Du kan ikke give dig selv løn, for du er ikke ansat i din egen virksomhed. Du trækker penge ud, når der er råd, og betaler skat af overskuddet, uanset om pengene er taget ud eller ej. Der findes ordninger, som kan jævne skatten, men reglerne er komplekse og skal vurderes individuelt.
Et ApS betaler selskabsskat af sit overskud. Du kan få penge ud som løn, hvis du er ansat i selskabet, eller som udbytte, hvis selskabet har overskud at udlodde. Løn og udbytte beskattes forskelligt, og balancen mellem dem kan have stor betydning for, hvor meget du står tilbage med.
Man hører ofte, at et ApS altid er skattemæssigt bedre fra et vist overskud. Det er for firkantet. Det afhænger af, hvor meget du skal bruge til privatforbrug, om du vil lade penge stå i selskabet, og af de aktuelle satser. Få en revisor til at regne på din situation med de gældende regler.
Regnskab og administration
Her er enkeltmandsvirksomheden lettest. Regnskabskravene er mindre, og du kan ofte nøjes med en simpel opgørelse. Du skal stadig bogføre og have styr på moms og bilag, men der er færre formelle krav.
Et ApS har større pligter. Selskabet skal aflægge årsrapport, der som udgangspunkt skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og dermed bliver offentligt tilgængelig. Der skal holdes generalforsamling, føres ejerbog og i nogle tilfælde bruges en revisor. Omfanget afhænger af størrelsen, og nogle små selskaber kan fravælge revision, men det skal vurderes hver gang.
Det betyder mere papirarbejde og typisk højere udgifter til rådgivning. Til gengæld giver det også mere struktur, og det kan være en fordel, hvis du har brug for tydelig økonomistyring.
Tænk også på, hvad du får for pengene. Et ApS koster mere at stifte og drive, og de ekstra udgifter til rådgivning og regnskab skal tjenes ind. Er din virksomhed lille, og risikoen lav, kan de udgifter æde en stor del af fordelen. Regn derfor på, hvad selskabsformen reelt koster dig om året, og sæt det op mod den risiko, du ønsker at afdække.
Er I flere om at drive virksomheden, skal I også tage stilling til, hvordan I fordeler ansvar og indtjening. Det kan I gøre i et interessentskab, men også i et ApS med flere anpartshavere. Her er en skriftlig aftale mellem ejerne vigtig, uanset hvilken form I vælger. Den bør sige, hvad der sker, hvis en af jer vil ud, bliver syg eller er uenig om retningen.
Troværdighed, kunder og investorer
I nogle brancher og over for visse kunder tæller selskabsformen. Store virksomheder og offentlige kunder foretrækker nogle gange at handle med et selskab, og i visse udbud kan der stilles krav til virksomhedens form og økonomi. En enkeltmandsvirksomhed kan sagtens være lige så professionel, men det kan påvirke, hvordan du bliver mødt.
Skal du have investorer, medejere eller medarbejdere med ejerandele, er et selskab næsten en forudsætning. Det er enkelt at give nogen en andel i et ApS, mens det i en enkeltmandsvirksomhed ikke kan lade sig gøre uden at ændre formen.
Banken vil typisk også spørge, hvordan du har tænkt dig at drive virksomheden. Vær forberedt på, at den kan kræve personlig sikkerhed, selv om du har et selskab.
Kan du skifte senere?
Du kan starte som enkeltmandsvirksomhed og senere omdanne til et ApS. Det er en udbredt vej, hvor man først tester markedet og skifter, når økonomien og risikoen vokser. Omdannelsen kan ske på særlige skattemæssige vilkår, men reglerne er detaljerede, og der er frister og betingelser, du skal opfylde.
Den modsatte vej, fra ApS til enkeltmandsvirksomhed, er mere besværlig, fordi selskabet skal opløses eller virksomheden sælges. Tænk derfor over, hvor du er om to til tre år, ikke kun i dag.
Sådan træffer du valget
Stil dig selv fire spørgsmål. Hvor stor er den økonomiske risiko, hvis det går galt? Hvor meget kapital skal der bruges i opstarten? Hvordan vil du have pengene ud af virksomheden? Og hvilken rolle skal andre spille, fx investorer, partnere eller store kunder?
Er risikoen lav, og vil du starte småt og enkelt, er en enkeltmandsvirksomhed ofte et godt udgangspunkt. Er risikoen høj, eller kommer der flere ejere ind, bør et ApS komme på bordet. Tag en samtale med en revisor og eventuelt en advokat, før du beslutter dig. Det koster lidt nu, men kan spare dig for meget senere.
