Flere og flere små virksomheder bliver bedt om tal for deres CO2-udledning. Det kan være en større kunde, der skal opgøre sit eget aftryk, en bank, der stiller spørgsmål, eller et udbud, hvor klimaindsatsen tæller med. Andre vil bare gerne vide, hvor virksomheden står, før de beslutter, hvor de skal gøre noget.
Et CO2-regnskab lyder som noget for specialister, men grundprincippet er enkelt: Du opgør, hvad virksomheden bruger af energi, brændstof, materialer og transport, og regner det om til udledning af drivhusgasser. Her er en gennemgang af, hvordan du kommer i gang uden at sætte en hel afdeling på opgaven.
Hvad er et CO2-regnskab?
Et CO2-regnskab, også kaldet et klimaregnskab, er en opgørelse over de drivhusgasser, din virksomhed er skyld i i løbet af et år. Selvom det hedder CO2-regnskab, tæller man som regel flere drivhusgasser med og omregner dem til CO2-ækvivalenter, så alt kan sammenlignes i samme enhed, typisk ton.
De fleste følger den internationale standard GHG Protocol, som deler udledningerne op i tre kategorier, kaldet scope 1, 2 og 3. Opdelingen sikrer, at regnskaber fra forskellige virksomheder kan sammenlignes, og at man ikke tæller det samme to gange.
De tre scopes forklaret enkelt
Tænk på de tre scopes som tre cirkler, hvor den inderste er det, du selv har mest kontrol over, og den yderste er resten af kæden omkring dig.
Scope 1: det, du selv udleder
Scope 1 er de direkte udledninger fra kilder, virksomheden ejer eller styrer. Det er typisk brændstof til firmabiler, varebiler og maskiner, olie- eller gasfyr i bygningerne og eventuelle køleanlæg, hvor kølemiddel kan sive ud. Har du en produktion, hvor der sker udledning som led i processen, hører den også her.
For en mindre virksomhed er scope 1 ofte overskueligt. Tallene kommer fra brændstofkort, fakturaer fra leverandører og dit eget kendskab til bygningernes opvarmning. Lejer du lokaler, kan det afhænge af lejekontrakten, om varmen tæller i dit scope 1 eller 2, så spørg udlejer eller en rådgiver, hvis det er uklart.
Scope 2: den energi, du køber
Scope 2 dækker udledningen fra den energi, du køber og bruger, primært elektricitet og fjernvarme. Selve udledningen sker hos el- eller varmeværket, men den skyldes dit forbrug, og derfor tæller den med i dit regnskab.
Du finder oplysningerne på regninger og i målerdata fra din energileverandør. Udledningen udregnes ved at gange dit forbrug med en emissionsfaktor, altså et tal for, hvor meget drivhusgas der udledes pr. enhed energi. Emissionsfaktorer opdateres jævnligt, så brug de nyeste og skriv i regnskabet, hvilke du har brugt.
Scope 3: resten af kæden
Scope 3 er alle de øvrige indirekte udledninger i virksomhedens værdikæde. Det er både opstrøms, altså det der sker, før du får varer og ydelser, og nedstrøms, altså hvad der sker, når kunderne bruger og bortskaffer dine produkter. Det kan være indkøbte materialer og varer, transport og distribution, forretningsrejser, medarbejdernes pendling, affald og udstyr, du har købt.
For mange virksomheder er scope 3 den største del af aftrykket, men også den sværeste at opgøre, fordi du ikke selv styrer kilderne. Standarden deler scope 3 op i femten kategorier, og ikke alle er relevante for alle. En revisionsvirksomhed har næppe udledning ved brug af solgte produkter, mens en producent af maskiner har.
Du behøver ikke tage alle kategorier med fra første år. Start med dem, der sandsynligvis fylder mest og er mulige at opgøre, og beskriv, hvad du har udeladt, og hvorfor. Det kan for eksempel være indkøb af varer og tjenesteydelser, som du kan finde i dit regnskab, eller de rejser, medarbejderne har haft i arbejdets tjeneste.
Afgræns regnskabet, før du begynder
Inden du går i gang med tal, skal du beslutte tre ting. Først hvilken periode regnskabet dækker. Brug gerne regnskabsåret, så tallene passer til dit øvrige regnskab. Dernæst hvilke dele af virksomheden, der er med. Har du flere selskaber, lokationer eller datterselskaber, skal du bestemme, hvordan de afgrænses. Endelig hvilke scopes og scope 3-kategorier der er med i første omgang.
Skriv afgrænsningen ned. Når du næste år vil sammenligne, kan du kun bruge tallene, hvis du har gjort det på samme måde. Selv et første regnskab, der kun dækker scope 1 og 2 og enkelte punkter i scope 3, er et godt udgangspunkt, så længe det er tydeligt, hvad det omfatter.
Vælg også, hvem der har ansvaret. I en lille virksomhed er det ofte den, der står for økonomi eller drift, fordi oplysningerne findes i bilagene. Det er en fordel, at én person ejer opgaven, så metoden er den samme fra år til år.
Sådan samler du data
Dataindsamlingen er det mest tidskrævende, men der er sjældent behov for nye målinger. De fleste oplysninger findes allerede i dine bilag og systemer. Det kan for eksempel være:
- Forbrug af el, varme, gas og olie fra regninger og målere
- Brændstofkøb og kørte kilometer for firmabiler
- Indkøb opdelt på varegrupper, så du kan estimere udledning fra materialer og varer
- Flyrejser, togrejser og kørselsgodtgørelse for medarbejdernes private biler i arbejdstiden
- Mængder af affald og hvordan det håndteres
Der, hvor du ikke har mængder, men kun beløb, kan du i mange tilfælde bruge udgiftsbaserede beregninger, hvor beløbet ganges med en faktor for branchen. De er mindre præcise end opgørelser baseret på faktiske mængder, men er et godt første skridt. Notér altid, hvilken metode du har brugt, så du kan forbedre den senere.
Beregningsværktøjer
Du behøver ikke lave beregningerne i et regneark fra bunden. Der findes både offentligt tilgængelige og kommercielle værktøjer, som hjælper med at samle data, anvende emissionsfaktorer og få regnskabet sat op. Nogle er gratis og enkle, andre er betalte løsninger med flere funktioner, for eksempel integration til dit regnskabsprogram eller rapportering til kunder.
Sammenlign et par stykker ud fra de samme tre spørgsmål. Passer det til din virksomheds størrelse og branche? Kan det opgøre de scopes, du har brug for? Og er emissionsfaktorerne dokumenterede og opdaterede? Spørg også dine største kunder, om de foretrækker en bestemt metode eller et bestemt format, for det kan spare dig for arbejde senere.
Du kan også få hjælp af en rådgiver til at sætte det første regnskab op. Det kan være en god investering, hvis du vil lære processen at kende, men du kan sagtens klare det første år selv.
Brug tallene til noget
Et regnskab, der bliver liggende i en skuffe, gør ingen forskel. Når du har tallene, kan du se, hvor de største poster er, og dermed hvor det kan betale sig at handle. For mange mindre virksomheder er det transport, opvarmning, el eller indkøb. Nogle tiltag sparer også penge, for eksempel mindre brændstofforbrug eller bedre isolering.
Sæt et par konkrete mål, og følg op hvert år. Vær opmærksom på, at tallene er behæftet med usikkerhed, særligt i scope 3, hvor der er brugt skøn. Det er normalt. Det vigtigste er at være åben om metoden og forbedre den over tid. Vær også forsigtig med at udtale dig om klimaindsats i markedsføringen. Tjek reglerne for miljøpåstande hos Forbrugerombudsmanden, hvis du er i tvivl.
Sådan kommer du i gang
Tag det i små skridt. Vælg regnskabsåret, og skriv ned, hvad der er med. Opgør scope 1 og 2 først, da data ligger lige for. Tilføj derefter de scope 3-poster, der sandsynligvis fylder mest, for eksempel indkøb, transport og rejser. Vælg et værktøj, eller start i et regneark, hvis du foretrækker det, og dokumentér kilder og antagelser undervejs.
Hører du fra kunder eller banken, at de har krav til dit regnskab, så spørg, hvad de konkret har brug for. Er du i tvivl om lovkrav til rapportering om klima for netop din virksomhed, kan du få svar hos Erhvervsstyrelsen eller din revisor. Det første regnskab bliver ikke perfekt, men det giver dig et udgangspunkt, du kan bygge videre på.
